Hop til hovedindholdet

Tidenflyver.nu

Favrholm


Dato og tid

Tirsdag d. 23. april 2024 kl. 10:00 til 13:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 24. marts 2024 kl. 22:00

Sted

Pionercampen, Salpetermosevej 8, 3400 Hillerød Pionercampen
Salpetermosevej 8
3400 Hillerød

Favrholm


Arrangementsbeskrivelse

 

Vi vil gerne invitere dig med på en tur til Favrholm. Favrholm er en ny bydel i Hillerød, der med tiden vil rumme boliger, uddannelsesinstitutioner, idrætsfaciliteter og nok så interessant det nye supersygehus ’Hospital Nordsjælland’. Bydelen har allerede fået sin egen station med lokaltog til Hundested og S-tog med stop mellem Hillerød og Allerød.

 

Vi vil på vores tur blive mødt af en af bydelens byplanlæggere i det område, de har valgt at kalde ’Pionercampen’. Pionercampen er tænkt som en base for liv og aktiviteter i området, og vi vil her høre om planerne for området. Derefter vil vi få adgang til Hospital Nordsjællands besøgscenter, hvor vi vil få information om planerne og fremskridtene i forhold til sygehuset.

 

På vores tur er vi også selv pionerer, for ikke mange mennesker har indtil nu fået lov til at komme indenfor på sygehuset. Området omkring sygehuset er da heller ikke fuldt udbygget, og kommer man med S-toget, skal man ud på en gåtur på 1,5 km for at komme fra Favrholm station til pionercampen, da stien fra station til hospital endnu ikke kan tages i brug. Vejen fra stationen er asfalteret og kun en lille sti op til campen er grussti. Når vi senere skal besøg hospitalet, foregår det på 1. sal, hvor der endnu ikke er elevator. 

 

Vi har indtil videre fået plads til 30 personer tirsdag d. 23. april med mødetid ved pionercampen kl. 10. Vi forventer at kunne tilbyde endnu en dato, hvis der er flere end 30, der er interesserede. Byplanlæggerne har sat tre timer af til vores besøg.

 

Der er flere muligheder for at nå frem til pionercampen. Man kan som nævnt tage S-toget, hvor der vil være nogle fra bestyrelsen klar på Allerød station til afgang med toget mod Hillerød 9:34. Man kan også komme frem med bil. I så fald er det lettest at søge efter Salpetermosevej 8, Hillerød, som er adressen på pionercampen. Så kommer man til parkeringspladsen, der især benyttes af de håndværkere, der er tilknyttet byggepladsen. Her må man dog gerne parkere, hvis man skal på omvisning.

 

Vi glæder os til en pionerdag sammen med jer.

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Tidenflyver.nu
Tlf: +45 20735674
kontakt@tidenflyver.nu

Kontaktinformation til arrangør

Tidenflyver.nu
Tlf: +45 20735674
kontakt@tidenflyver.nu